Som overskriften antyder, så har nervøsiteten meldt sin ankomst! Og for at komme denne til livs på en konstruktiv måde (læs få det “ud af kroppen) blev det også min tur til at få min en blog…
Før i tiden da jeg spillede meget håndbold havde jeg den samme nervøsitet og spændthed i kroppen op til kampene i weekenderne og for første gang inden jeg skal løbe et halvmarathon har den den samme spændthed meldt sin ankomst.
Den har ligget lidt på lur i løbet af ugen og i dag har den taget form i små bekymringer om de mest basale ting i forhold til løbet: har jeg nu trænet nok? kan jeg holde mit målsætningstempo? skal jeg iføre mig singlet eller t-shirt? og hvad med beklæder? og hvad nu, hvis jeg ikke runder 10km i den planlagte tid? hvad nu hvis???
Med min fornuft kan jeg heldigvis besvare en masse af disse bekymringstanker: JA, jeg har trænet nok (ca. 40-45 km/ugen i laaang tid), JA, jeg burde kunne holde målsætningstempoet, hvis jeg ikke runder i planlagt tid, så ER jeg mentalt i stand til at justere tempoet, benklæderne bliver 3/4 tights for at holde knæerne varme, så det eneste spørgsmål der står tilbage er faktisk bare om det skal være singlet eller t-shirt…!
Målsætningen er sub 2 timer, så det er hverken pro-tider eller det der ligner, men det vil være en stor personlig sejr at se efterårets, vinterens og det spæde forårs træning bære frugt i mit 4. halvmarathon på bare 1½ år…
funrunfurrer 